Vegetarisk føde er en naturlig, harmonisk føde at lade sig nære af.

Der findes i den medicinske forskning en overvældende mængde studier, der indikerer en betydelig helbredsmæssig forskel i effekten af indtagelse af vegetarisk føde og kød.

Adskillige livstruende sygdomme som er så udbredte i vores samfund, heriblandt kræft, overvægt, hjerte-karsygdomme og sukkersyge, er langt mere udbredte blandt kødspisere end blandt vegetarer, ligesom vegetarer ofte lever længere end kødspisere. For eksempel er indholdet af kolesterol i kød en velkendt årsag til åreforkalkning, forhøjet blodtryk og overvægt, som giver en øget risiko for bl.a. hjertesygdomme, slagtilfælde og diabetes. Omvendt indeholder en afbalanceret vegetarisk kost adskillige fødeemner som mindsker risikoen for kræft og hjerte-karsygdomme.
I det øjeblik et dyr slagtes, begynder dets kød øjeblikkeligt at gå i forrådnelse. I modsætning til grøntsager, som har en rigid cellemembran og et simpelt kredsløbssystem, hvilket betyder at de holder sig friske længere efter de er plukket/høstet, dør de animalske celler meget hurtigt når dyret slagtes. Selvdestruktive enzymer udskilles og en hurtig bakterievækst forekommer i de animalske celler. Dette betyder, at det kød der indtages en vis tid efter slagtningen er i en tilstand af forrådnelse.

Der har været adskillige undersøgelser om, hvorvidt mennesket naturligt er skabt til at være vegetar eller kødspiser. Se her for en udførlig oversigt over anatomiske sammenligninger mellem planteædende dyr, kødædende dyr og mennesker. Disse sammenligninger peger på at det er menneskets fysiologiske natur at leve af en plantebaseret kost. Vores tænder er egnet til tygning, ikke til at flænse kød, og særligt er vores tarm lang – tarmen hos planteædende dyr er meget længere end tarmen hos kødspisende dyr, idet grøntsager og frugter nedbrydes langsomt, mens kød nedbrydes hurtigt. Idet kød nedbrydes hurtigt, men er nødsaget til at forblive i den menneskelige tarm i lang tid, går det yderligere i forrådnelse. Ydermere er kødædende dyrs mavesyre 20 gange stærkere end den menneskelige og planteædende dyrs – hvilket ydermere medfører en øget grad af forrådnelse af det ophobede kød i tarmen. Forgiftning fra tarmen en af de væsentligste årsager til diverse sygdomme, idet den belaster leveren, nyrene, blodet etc og dermed svækker kroppens generelle sundhed, immunforsvaret etc. Kødspisende dyr har desuden en ubegrænset tolerance overfor kolesterol, hvorimod plantespisende dyr og mennesker let tager skade af selv små indtag af kolesterol, som udelukkende findes i dyrisk kost.

Hvis mennesket var naturligt skabt til at spise kød, hvorfor er kød så en faktor der kan medføre sygdom og nedsat helbred i det menneskelige system – som det ikke gør hos et kødspisende dyr? Og når nu grøntsager og vegetabilske fødevarer er så fulde af næringstoffer (vitaminer, mineraler, fibre etc), som er så gavnlige for den menneskelige organisme, nedsætter risikoen for sygdomme og øger sundheden, hvorfor så ikke vælge en vegetabilsk baseret kost?

Hvis vi ønsker det bedste for os selv, i form af et godt helbred med færre sygdomme og et potentielt længere liv må vi overveje vores valg af kost. Hvis vi ønsker at have en harmonisk tilstand af menneskelighed må vi også overveje det menneskelige i at dræbe andre levende væsner uden en meget tungtvejende årsag – endda at opdrætte levende væsner blot for at dræbe og fortære dem.

Hvis vi selv var tilstede under en slagtning, ville vi så have appetit på at spise kødet bagefter? Hvis vi mærkede dyrets frygt, ville vi så ønske at slå det ihjel, blot for at spise det?

Modsat, hvilken fornøjelse er det ikke at spise nyplukkede jordbær eller svampe man selv har samlet i skoven?

Vi mærker selv i vores væsen hvad der giver mening. Vores sunde instinkter giver os glæden ved at spise af naturen, mens det vækker en naturlig afsky, medfølelse og frygt at overvære dyrs industrielle opdrætning og deres slagtning. Hvis vi forestiller os et øjeblik, at vi aldrig havde spist kød før, og vi blev præsenteret for muligheden for første gang i vores liv, fuldt bevidst – så f.eks. en ko i live, så den blive blive slået ihjel for vores skyld, dens krop skåret op og dens kødet tilberedt og serveret for os – ville vi ønske at spise det, og ville vi ønske at dyret blev slået ihjel herfor? Taget i betragtning at vi er omgivet af en gavmild natur, der intet lader os tilbage at ønske, og at vi ikke behøver dette offer for at opretholde vores liv?

Som børn lærte de fleste af os at ’du er hvad du spiser’. På et dybere plan er der en visdom i denne talemåde. Den mere subtile energi i de fødevarer vi indtager påvirker os på mange planer.

En plante, fyldt med vital, frisk, levende energi, er nærende for hele vores væsen og bringer os den vitale energi fra naturen selv. Et dødt væsen, som har været fyldt med lidelse og angst da dets liv ophørte, påvirker også vores væsen. Når et dyr skal slagtes, fyldes det med angst og kæmper for sit liv.

I sådanne øjeblikke udskiller kroppen store mængder adrenalin og andre kemiske stoffer, som pumpes rundt med blodet og dermed spredes i vævet i hele kroppen. Det er påvist at kødet fra slagtede dyr er fyldt med urinsyre og andre giftstoffer, som udskilles under dyrets sidste tid i live. Disse giftstoffer indtages sammen med kødet.